Menshealthweek - Sundhed

Men's Health Week – UGEN HVOR DEN SUNDE MAND ER I CENTRUM

Fandt du det du søgte? Ellers søg via Google her
Tilpasset søgning

Mænd halter bagud i forhold til kvinder, når vi snakker middellevetid, og hvis man ser på EU-statistikkerne, er de danske mænd blandt Europas kortest levende trods vort velfærdssamfunds omfattende sundhedssystem. Der er altså al mulig grund til at råbe vagt i gevær, og det er netop, hvad arrangørerne bag konceptet Men’s Health Week har valgt at gøre.

Hvert år i juni afholdes således en særlig health week eller uge, hvor der igennem forskellige begivenheder i hele landet stilles skarpt på ”det stærke køn”s forhold til sundhed – eller måske mangel på samme, kan man fristes til at sige, da visse mænds syn på alkohol og usund mad synes ganske fasttømret. Imidlertid er flere og flere mænd begyndt at interessere sig for sundhed eller helse, om ikke andet så i det skjulte. Læs mere herom i afsnittet herunder.

Men’s Health Week er i øvrigt – så vidt vides – et oprindeligt amerikansk koncept, men har fundet sted i Danmark igennem ca. otte år på udmærket vis med opmærksomhed fra myndigheder og befolkning.

Mød en sund mand med en mission her

MEN’S HEALTH WEEK ÅRET RUNDT

Man hører ofte, at mænd ikke interesserer sig for sundhed. At der skal mere end en stomipose til at få dem til at ændre spise- eller drikkevaner. For visse personers vedkommende er der noget om snakken, men tilsyneladende er flere og flere begyndt at vise interesse for at skifte livsstil.

Den metroseksuelle mand var for nogle år siden et stort samtaleemne i medierne, og vi kender til flere bøger, der omhandler sundhed til mænd. Forlaget Aschehoug har udgivet ”Kend din krop, mand”, der kan betegnes som et leksikon i mandens fysik og helbred, og i slutningen af 2009 sendte forlaget Supra Media ”Ølmaven – og hvordan du slipper af med den” på gaden.

Der er her tale om en helsebog eller snarere guide formidlet i hverdagssprog til mænd, men den kan sagtens også anvendes af kvinder med sine opskrifter uden sukker og mælk og forskellige råd inden for træning og kost. Forfatteren bag, Søren F. Lillesøe, havde selv en ølmave og er et omvandrende eksempel på, at moderne mænd godt kan lide sundhed. De opsøger det bare ikke på samme måde som kvinder. ”I bund og grund handler det om at få et sjovere, sundere og mere energisk liv som mand,” skriver forfatteren, der også blogger og holder foredrag om emnet.

Af andre debattører og skribenter, der kæmper mændenes sag herhjemme, kan bl.a. kokken Oscar Umahro og forskeren Hans Bonde nævnes. Men’s Health Week er kort sagt et tema eller motto året rundt for visse mænd i Kongeriget, og måske der er kommet flere til, når du læser disse linjer.

Læs gode råd om mandesundhed her

SKÆGGE CITATER OM MÆNDS HELBRED / MEN’S HEALTH

De danske mænds dødsstatistikker er ikke just opmuntrende læsning, men indimellem kan det betale sig at se tingene fra den lyse side. I denne blog har vi samlet en række sjove citater om temaet mandesundhed og perspektiverne bag.

”Hold op med at bekymre dig om dit helbred. Det forsvinder af sig selv.” Robert Orben, amerikansk tryllekunstner/komiker

”Pas på med at læse sundhedsbøger. Du kunne risikere at dø af en trykfejl!” Mark Twain, forfatter

”De fleste selvmord i Danmark begås med kniv og gaffel.” John Engelbrecht, livsfilosof

”Ikke guld- eller sølvmønter, men sundhed er ægte rigdom.” Mohandas Gandhi, åndelig leder

”Jeg jogger ikke, for så ryger isklumperne ud af glasset.” Martin Mull, amerikansk skuespiller

”De bedste aktiviteter for din sundhed er sex og bodybuilding!” Arnold Schwarzenegger, skuespiller

Bestil et foredrag om sundhed allerede i dag

iRapTus anbefaler følgende sites:

businesstiming.dk   |    Julefrokost og Dans   |    Dansk lønsystem   |    Gratis Lønsystem   |    Rabat   |    Bredlærreder   |    Behandlergruppes   |